Danske Selskab for folkesundhed uddeler årets pris

SoL programmet er hædret med folkesundhedsprisen på Nyborg Strand

Last modified: 26.09.2016


Folkesundhedsprisen gives i år til projektet ’Sundhed og Lokalsamfund’, som er et samarbejde mellem en række aktører, herunder forskningspartnerne Aalborg Universitet, Steno Sundhedsfremme Center og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed.  Sol projektet - ’Sundhed og Lokalsamfund’ tildeles prisen for sin fine indsats for at fremme sundheden i lokalsamfundet; en indsats der vil kunne danne model for det fremtidige arbejde med folkesundhed.  Prisen uddeles af Dansk Selskab for Folkesundhed og er en årligt tilbagevendende begivenhed. Læs AAU's pressemeddelelse her

Prisen går til en person, et projekt, en organisation eller en kommune, som har gjort en særlig indsats for samfundsmedicinen og folkesundhedsarbejdet i Danmark. Ud over forskningspartnerne har Bornholm Regions Kommune, TV2 Bornholm, Netto, Coop og en lang række aktører fra lokalområdet, såvel civile som erhvervsliv og foreningsliv lagt et stort arbejde i at udvikle projektet. Projektet har endvidere fået en uundværlig økonomisk støtte på 8,5 millioner kroner fra Nordea-fonden, ligesom også Helsefonden har støttet projektet.

news

See the list